fbpx

KAMILLA

Om

Hey beauty!

Jeg hedder Kamilla.

31 årig powerwoman og ekspert i hverdagslækkerhed.

Jeg bor i Viborg, hvor jeg nyder at stå op til sø udsigt hver morgen. Vand kan altså bare noget helt fortryllende, hvis du spørger mig.

Mit hjem er fyldt med farver og så er jeg ejer af den sødeste lille lyserøde Fiat 500. Ingen er tvivl om hvor jeg bor eller hvad jeg kører i, jeg går all-in på at være MIG.

Fri og feminin kvinde med nydelse og lækkerhed.

Jeg har arbejdet med stil, mennesker og personlig udvikling de sidste 10 år.

Jeg elsker at få kvinder til at vokse til deres næste niveau. At få dem til at kende deres værd og stoppe med at nøjes i sit liv – især i deres valg af mænd.

Mit kærlighedsliv har budt på lidt af hvert. Mænd, der var sygeligt jaloux og usikre på sig selv. Mænd, der drak lidt for meget eller havde rod i økonomien. Heldigvis også mænd, der var rigtig søde og ønskede et fuldstændig firkantet liv som Hr. og Fru Danmark – som jeg lynhurtigt flygtede fra! Sjovt nok tog det mig længere tid at forlade dem, der ikke behandlede mig med værdighed. Set i bakspejlet, fik de mig til at føle, at jeg ikke var mere værd. Jeg mistede troen på at jeg fortjente bedre.

Det du møder, er en direkte afspejling af dit indre. Jeg blev ved med at møde mænd af den samme skuffe, indtil jeg tog et valg. Et valg om at ændre mit liv og finde ud af HVEM jeg gerne ville være.

Derfor ved jeg, at du skal skrue op for din indre powerwoman for at tiltrække ham der matcher dig på dit næste niveau.

Det er lige præcis det jeg så gerne vil lære dig hvordan du gør – med lethed og lækkerhed!

Viser du alle sider af dig selv? Jeg har både en meget feminin side og en meget maskulin side.

Hvis du har fulgt mig, så har du helt sikkert bemærket min meget feminine side, der elsker alt hvad der hedder pink, læbestift, kjoler og stiletter. Jeg elsker at forkæle mig selv og gøre noget ud af hverdagen – også på en (kedelig) tirsdag!

Måske har du også bemærket min meget maskuline side, der ofte viser sig i arbejdstøj, en kold fra kassen og en god gang værkstedshumor.

Det tog mig lang tid at finde ud af, at jeg ikke behøvede at være enten eller – når jeg kan være både og. Det er meningen du skal være både og og vise alle sider af dig. Også de sjove og skøre af slagsen (især dem!).

Du er en gave til verden, der skal pakkes ud og nydes hver dag.

Husk at du er helt unik lige præcis som den du er. Så bær dig selv med stolthed og

                                skru op for
                                        din indre powerwoman!

 

I 2020 gik jeg fra ham jeg troede var den helt rigtige for mig.

Jeg troede, at det her var ægte kærlighed. En mand, der tilsyneladende var lige efter bogen. Kærlig og omsorgsfuld, som jeg har aldrig havde mødt det før. Nok af den grund, gav jeg alt for meget afkald på mig selv. De værdier jeg ellers fandt meget vigtige, efterlevede jeg pludselig ikke længere og mine egne behov overhørte jeg. Mine drømme havde jeg næsten glemt i jagten på at passe ind og til sidst stod jeg tilbage med en meget tom fornemmelse. Jeg følte mig ikke som mig selv.

Jeg ønskede et andet liv. Et liv med frihed til at være alle sider af mig. Et liv med oplevelser, eventyr og hverdagsmagi. Et liv, hvor drømme er drivkraften – i stedet for at skabe det perfekte glansbillede med de tre V’er – Villa, Volvo og Vovse. Et liv med sjov, glæde, nydelse og lækkerhed på alle planer!

Når du stepper op, hæver dine standarder og gør det toplækkert at være dig, tiltrækker du ham der bliver en bonus til dit liv.

Det er jo ikke meningen du (igen) skal nøjes.
Det er meningen, at du skal skrue MAX op for dig,
så din indre powerwoman kan shine og du kan
leve dit liv med lethed og lækkerhed – det fortjener du!

Jeg glæder mig til at vise dig hvordan du
skaber dit næste niveau.

Velkommen i mit lyserøde univers!

Kærlig hilsen
Kamilla

Fem favoritter

All right, jeg æææææææælsker farverige kager!

Jeg er sådan en der spiser med øjnene, så jeg kan næsten ikke vælge når jeg ser nogle lækre kager. Og allerhelst med en masse snask på…

Fem favoritter

BOBLER!

Champagne (og alt hvad der ligner) med bobler er noget af det bedste jeg ved. Især til en lækker brunch, mmm…

Fem favoritter

Indretning & pladsoptimering

Jeg kan blive helt høj af at lave en helt speciel indretning af et rum, der virkelig udnytter rummets kvaliteter og kvadratmetre.

Fem favoritter

Skøre ting i hjemmet

Jeg er mester i at finde skøre og sjove ting til hjemmet. Det giver noget kant og personlighed, hvis du spørger mig. Fx har jeg to barstole formet som lakridskonfekt og alverdens sjove krus.

Fem favoritter

Glad mad!

Jeg leger med maden. Det vil sige at jeg leger med farverne og sammensætningerne eller laver ansigter med det. Jeg kaster altså (som regel) ikke med det…

© kamillahermansen.dk

Be YOUnique

CVR 41207701

info@kamillahermansen.dk

Made by Dyna